Undgå myg på tur: myggemiddel, tøj og lejrplads der virker i virkeligheden

Kort svar: sådan undgår du myg på tur

Hvis du vil minimere myg på vandre- og lejrture, handler det om tre ting: det rigtige myggemiddel, det rigtige tøj og den rigtige lejrplads.

• Brug et godkendt myggemiddel med DEET eller icaridin (picaridin). I Danmark rækker typisk 4-8 timers beskyttelse. I troperne anbefales mindst 20 % DEET.
• Tag langt og lyst tøj på: lange ærmer, lange bukser, sokker, tætvævet og lidt løstsiddende stof. Myg kan stikke gennem tyndt og meget kropsnært tøj.
• Vælg lejrplads væk fra stillestående vand, sumpede lavninger og tæt krat. Gå efter en åben, tør plads med bare lidt vind.
• Brug myggenet i telt, shelter eller hængekøje, og hold det altid lukket. Undgå at huden rører net eller teltdug.
• Undgå stærke dufte som parfume og kraftig deodorant, og regn ikke med husråd som eddike som hovedløsning.

Bliver du alligevel stukket, kan kløen dæmpes med kløestillende creme eller antihistaminer fra håndkøb. I Danmark er myggestik mest irriterende, ikke farlige, men rejselægen skal på banen, hvis du er i troperne.

Hvilket myggemiddel virker bedst?

Der findes mange flasker og sprays på hylden, men det er i virkeligheden få aktive stoffer, der går igen. De mest brugte og veldokumenterede til friluftsliv er:

• DEET (diethyltoluamid)
• Icaridin/picaridin
• Ekstrakt af citroneukalyptus (PMD) som et mere “naturligt” alternativ

DEET har været brugt i mange år og er kendt for at virke bredt mod myg, flåter og andre stikkende insekter. Koncentrationen betyder noget: jo højere procent, desto længere holder beskyttelsen som regel. I tropiske områder anbefales typisk mindst 20 % DEET, fordi risikoen for sygdomme er større, og myggene er mere aggressive.

I Danmark behøver du sjældent de tungeste løsninger. Myggemidler med DEET eller icaridin i moderate koncentrationer giver typisk 4-8 timers beskyttelse, afhængigt af hvor meget du sveder, bader, og hvor tæt myggene står. Du kan forvente at skulle gentage påføringen i løbet af aftenen.

Icaridin/picaridin regnes også som effektivt og tåles ofte lidt bedre af huden end høje koncentrationer af DEET. Mange familier vælger det som et lidt “mildere” alternativ, men effekten er stadig god på almindelige danske ture.

Citroneukalyptus (PMD) bruges i nogle produkter som et plantebaseret alternativ. Effekten kan være udmærket i kortere tid, men generelt er dokumentationen ikke helt så stærk eller langvarig som for DEET og icaridin. Det kan være et fint valg til lettere myggeplage og korte ture, hvis du helst vil undgå syntetiske stoffer, men forvent muligvis hyppigere genpåføring.

Uanset produkt er det vigtigt, at:

• Myggemidlet er godkendt af Miljøstyrelsen til brug i Danmark.
• Du læser og følger etiketten for alder, mængde, hudtype og max brug pr. dag.
• Du bruger det som et tilskud til tøj og lejrvalg – ikke som eneste værn mod myg.

Prisniveauet for myggespray ligger ofte omkring 60-120 kr. for ca. 100 ml, men konkrete produkter kan ligge både over og under, alt efter mærke og koncentration.

Sådan bruger du myggemiddel korrekt på tur

Myggemiddel virker kun rigtigt, hvis du bruger det rigtigt. Her er en enkel trin for trin, du kan følge, når du pakker ud ved lejrpladsen.

1. Start med solcreme
   Skal du bruge solcreme, skal den altid på først. Lad den tørre ind et par minutter, før du tager myggemiddel på. Ellers kan både solbeskyttelse og mygge-effekt blive dårligere.
2. Påfør kun på bar hud
   Spray eller smør på de områder, hvor huden ikke er dækket af tøj: typisk hænder, håndled, underarme, ankler og hals. Tøj er din bedste basisbeskyttelse.
3. Pas på øjne, mund og sår
   Spray aldrig direkte i ansigtet. Sprøjt i hånden først og dup det forsigtigt på kinder og pande, hvis det er nødvendigt. Undgå øjne, mund, slimhinder og åbne sår.
4. Brug den anbefalede mængde
   Mere er ikke nødvendigvis bedre. Følg doseringen på flasken. For tyndt lag giver kortere beskyttelse, men for meget er heller ikke en god idé, især på børn.
5. Overvej tøjbehandling, hvis produktet tillader det
   Nogle midler må også bruges på tøj. Det kan være en fordel på tynde stoflag omkring ankler og håndled. Tjek etiketten, før du sprayer løs.
6. Genpåfør efter behov
   De fleste midler holder kun nogle timer. Har du badet, svedt meget eller vasket hænderne ofte, skal du forvente kortere virketid og gentage påføringen.

Husk også almindelig sund fornuft: brug ikke mere end anbefalet, især ikke på børn eller gravide, og stop med at bruge et produkt, hvis huden reagerer voldsomt. Er du i tvivl, så tag en snak med apoteket inden turen.

Hvilket tøj beskytter bedst mod myg?

Tøj er dit vigtigste skjold mod myggestik. Myggemiddel er kun det ekstra lag ovenpå. Nøglen er at dække mest mulig hud med materiale, myggene har svært ved at stikke igennem.

Gå efter:

• Lange ærmer og lange bukser – også på en lun sommeraften ved søen.
• Sokker og lukkede sko i stedet for sandaler i myggetungt terræn.
• Lyst tøj i stedet for helt mørke farver. Myg finder primært ofre via CO2 og kropslugt, men mørke flader kan virke mere attraktive og bliver desuden varmere.
• Tætvævede materialer, fx canvas, tæt bomuld eller outdoor-stoffer som G-1000 og lignende, som mange bruger til bukser og jakker i myggeplagede områder.
• Lidt løstsiddende pasform, så stoffet ikke ligger helt stramt mod huden.

Det sidste punkt betyder mere, end man lige tror. Når stoffet ligger helt tæt på huden, kan myggens snabel ofte nå igennem, selv om materialet ikke er super tyndt. Et lille luftlag mellem hud og stof gør det meget sværere for myg at nå ind til dig.

Omvendt er tynde, tætsiddende lag som løbetights, tynde leggings, strømpebukser og meget tynde T-shirts ret dårlige valg, hvis du ved, at du skal sidde stille i myggeplaget område. De er komfortable til bevægelse, men myg kan ofte stikke lige igennem.

Overvej også, hvordan sved og varme spiller ind. Jo varmere og mere fugtig du er, desto mere attraktiv er du for myg. Åndbare, fugttransporterende lag hjælper ikke direkte mod stik, men de kan reducere hvor svedig og “lækker” du fremstår for myggene.

Vil du nørde mere i lag på lag, kan du finde inspiration til smart beklædning i vores artikler om lag på lag tøj til friluftsliv.

Kan myg stikke gennem tøj?

Ja, myg kan godt stikke gennem tøj. Hvor nemt det er, afhænger af tre ting:

• Tykkelse – meget tyndt stof giver mindre modstand.
• Vævning – jo tættere vævet, desto sværere er det at nå igennem.
• Pasform – kropsnært tøj er nemmere at stikke igennem end løsthængende.

En tynd, stram T-shirt eller et par leggings giver derfor langt dårligere mygge-beskyttelse end et par løstsiddende bukser i tætvævet stof. Du kan tænke sådan her: kan du nærmest se huden igennem stoffet, eller føles det helt tyndt og glat mod huden, er risikoen for gennemstik høj.

Vil du være nogenlunde i fred, når du sidder stille ved bålet, så kombiner tætvævet, relativt kraftigt stof med en pasform, der giver et lille luftlag over huden.

Sådan vælger du en lejrplads med færre myg

Lejrpladsen betyder overraskende meget for, hvor mange myg du skal slås med. Du kan have det bedste myggemiddel og tøj, men ligger du lige ved en varm sump uden vind, taber du alligevel.

Brug denne huskeregel, når du kigger dig omkring efter et sted at slå lejr:

• Hold afstand til stillestående vand
  Myg lægger æg i og omkring stillestående vand: pytter, moser, grøfter, lavvandede søkanter, tønder, skjulte beholdere. Læg lejren et godt stykke væk, hvis du kan.
• Undgå fugtige lavninger
  Lavninger, hvor tågen samler sig om aftenen, er myggehoteller. Vælg i stedet en let forhøjning eller et lille plateau.
• Søg vind
  Myg er dårlige til vind. Selv en svag brise gør livet svært for dem. Kig efter en mere åben plads, hvor vinden kan komme til, fx på en lille bakkekam, et åbent engstykke eller en kyststrækning.
• Vælg kort græs eller bar jord
  Tæt krat, højt græs og buskadser holder på fugten og giver læ for myg. En plads på kort græs, sand, klipper eller skovbund uden tæt underskov er klart at foretrække.
• Tænk på solen
  Et sted, der får sol i løbet af dagen, tørrer hurtigere og er mindre fugtigt om aftenen, end en kold, skyggefuld dal eller dyb skovbund.

Det er også værd at tænke over timing. Myg er typisk mest aktive omkring skumring og morgengry. Hvis du kan, så:

• slå lejr inden skumringen sætter ind
• få lavet mad og de vigtigste gøremål, før myggetimen for alvor starter
• overvej at krybe i teltet lidt tidligere, når du er i meget myggeplagede områder

Vil du dykke mere ned i valg af teltplads og opsætning, kan du finde inspiration under kategorier som lejrplads og teltliv og primitive shelterpladser.

Hvornår er myg værst? Skumring, morgengry og andre tidspunkter

På en typisk dansk sommerdag vil du ofte opleve, at myggene især går til den, når lyset ændrer sig.

Skumring er for mange den værste periode: temperaturen falder en smule, luften bliver roligere, og fugten stiger tæt ved jord og vand. Perfekte forhold for myg. Det er også her, mange gerne vil sidde stille ved bålet, hvilket gør dig til et nemt mål.

Morgengry kan være næste bølge. Luften er fugtig, og du kravler måske ud af teltet i T-shirt og bare ankler for at lave kaffe. Myggene takker ja.

Midt på dagen, især hvis det er varmt, tørt og blæsende, kan der ofte være færre aktive myg. Det varierer dog med art og lokalitet, så regn ikke med at være helt fredet.

Planlæg efter det: slå lejr og lav de mest myggefølsomme ting (fx madlavning uden myggenet) uden for peak-perioderne, når det er muligt.

Hvad gør du i telt, shelter eller hængekøje?

Om natten vil du gerne kunne sove uden konstant summen omkring ørerne. Her er det myggenettet, der er din bedste ven.

Nogle enkle rutiner gør en kæmpe forskel:

• Brug telt med tæt myggenet
  De fleste moderne telte har fine myggenet i inderteltet. Sørg for, at alle lynlåse kan lukke helt, og at der ikke er huller eller slidte syninger, hvor myg kan smutte ind.
• Hold “lukket disciplin”
  Luk teltet, hver gang du går ind og ud. Lad ikke døre eller myggenet stå åbne “bare lige et øjeblik”, for der skal kun få minutter til, før du har en hel sværm inde.
• Undgå hud mod net og teltdug
  Hvis du ligger helt tæt op ad nettet eller en enkelt teltvæg, kan myg i nogle tilfælde nå igennem. Prøv at have sovepose eller tøj mellem hud og dug.
• Brug myggenet i shelter
  I shelters og åbne bivuakker kan et separat myggenet omkring liggeunderlag og sovepose gøre underværker. Der findes både små 1-personsnet og større “kabiner”.
• Hængekøje med net
  Bruger du hængekøje, så vælg en model med integreret myggenet eller køb et løst net, som spændes helt rundt om køjen. Det giver god ventilation og afstand til jorden, hvor fugten og mange myg holder til.
• Overvej myggenet til hat
  Ved ekstremt myggeplagede områder kan et simpelt net, der trækkes ned over hat og ansigt, være guld værd på de værste tidspunkter. De koster typisk omkring 60-150 kr.

Vil du nørde mere i forskellige sovesetups med net og ly, kan du kigge på kategorier som telt og tarp og hængekøjer til overnatning. Her er myggenet næsten lige så vigtigt som selve lyet.

Hvilke lugte holder myg væk?

Der er mange husråd om, hvilke dufte myg ikke kan lide: citron, lavendel, hvidløg, røgelse, æteriske olier og alt derimellem. Problemet er, at meget af det ikke er godt dokumenteret som en stabil og langtidsholdbar løsning, især ikke når du sveder, bevæger dig og er ude i vind og vejr.

Det, forskningen er mere enige om, er hvad myg faktisk tiltrækkes af: din udåndede CO2, varme, fugt og forskellige stoffer i sved og hudbakterier. Det er svært at “dufte sig ud af”.

Til gengæld tyder flere kilder på, at du med fordel kan undgå stærke dufte som parfume og meget kraftig deodorant. De kan gøre dig mere markant og potentielt mere interessant for insekter. Det er derfor mere sikkert at tænke: “lad være med at lugte for meget af noget som helst” end at satse alt på én bestemt duft, der angiveligt skulle holde myg væk.

Kan eddike holde myg væk?

Eddike dukker tit op som husråd mod myg. Du kan finde tips om at smøre huden ind, sætte skåle med eddike i teltet eller dryppe det på tøjet. I den research, denne guide bygger på, er der dog ikke stærk dokumentation for, at eddike er en effektiv og pålidelig måde at beskytte sig mod myg på tur.

Det betyder ikke, at du aldrig vil opleve en lille effekt lokalt, men det er ikke noget, du bør regne med som primær beskyttelse. Hvis du vil mindske myggestik, er det langt mere sikkert at satse på:

• godkendt myggemiddel med dokumenteret effekt
• dækkende, tætvævet og løstsiddende tøj
• gennemtænkt valg af lejrplads og brug af myggenet

Husråd og improviserede løsninger kan være sjove at eksperimentere med, men lad dem være bonus, ikke fundament.

Hvad gør du, hvis du alligevel bliver stukket?

Selv med god forberedelse slipper du sjældent helt for myggestik. Heldigvis er myggestik i Danmark mest et irritationsmoment, ikke en reel sundhedsrisiko for de fleste.

Du kan gøre følgende, når skaden er sket:

• Lad være med at klø
  Det er lettere sagt end gjort, men kløe gør det værre: huden bliver mere irriteret, og du øger risikoen for små sår og infektion.
• Køl området ned
  Koldt vand, en våd klud eller en kold sten fra bækken kan lindre hævelsen kortvarigt.
• Brug kløestillende midler
  Der findes håndkøbsprodukter på apoteket som kløestillende gel/creme eller lokalbedøvende midler. De koster typisk i omegnen af 40-120 kr., afhængigt af type og størrelse.
• Antihistaminer
  Ved kraftige reaktioner eller mange stik kan antihistamin-tabletter dæmpe kløen. Snak med apoteket eller lægen, hvis du er i tvivl om dosis eller egnethed, især til børn.
• Hold øje med reaktionen
  Hvis området bliver meget rødt, varmt, spændt eller du får feber, kan der være tale om infektion eller en stærkere allergisk reaktion. Kontakt læge.

Skal du på længere tur eller med børn på tur, er det en god idé at have en lille pakke med kløestillende middel og evt. antihistaminer i førstehjælpssættet. Du kan finde generelle råd til turapotek og behandling af stik og hudreaktioner under vores sektion om førstehjælp på tur.

Rejser du i troperne eller områder med kendte myggebårne sygdomme, gælder der helt andre spilleregler for vaccinationer, medicinsk forebyggelse og risikovurdering. Det skal du tage med en rejsemedicinsk klinik eller læge inden afrejse.

Sådan får du styr på myggestrategien før næste tur

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, kan du tænke i en lille “mygge-tjekliste” til turplanlægningen:

• Pak et godkendt myggemiddel, der passer til område og varighed.
• Sammensæt tøj med lange, lyse, tætvævede og løstsiddende lag.
• Sørg for myggenet til telt, shelter eller hængekøje.
• Tjek kort og terræn for at undgå fugtige lavninger og stillestående vand ved lejr.
• Planlæg ankomst til lejr, så du kan nå at sætte op inden skumring.
• Smid en lille pakke kløestillende middel i førstehjælpsposen.

Vil du have hjælp til at få det ind i din samlede turpakning, kan du finde inspiration i vores forskellige pakkelister til friluftsture og andre artikler om planlægning af ture.

På den måde bliver myg noget, du har styr på – ikke noget, der ødelægger en ellers god aften ved bålet.